Fem skridt på vejen…til egen bolig i Tyrkiet
De første overvejelser – jagten på den rette bolig
Skal det være stort eller småt? Tæt på havet eller i Alanyas nye nordlige bydel med frisk luft og fantastisk panoramaudsigt?
Der er naturligvis mange spørgsmål og overvejelser at tage hensyn til. Se dig omkring her på siden og bliv inspireret. Læs også alt om de praktiske og økonomiske overvejelser inden købet.
Husk også, at vi med glæde svarer på dine spørgsmål. Brug vores kontaktformular eller bestil salgsmateriale her på siden, så vender vi tilbage til dig.
Har du allerede planlagt en tur til Alanya, kan du booke en uforpligtigende fremvisningstur med det samme. Vi henter og bringer selvfølgelig på hotellet.
Beslutningen tages – starten på en ny periode
Efter at have været på fremvisning og set forskellige boligemner, er valget dit. Et valg, som skal tages med tanke på alt fra boligens formål og fremtidige planer til finansiering og øvrig økonomi. Beslutningen skal føles rigtig, og alle spørgsmål bør være afklaret. Det vil vi hos 2Base gøre alt for at hjælpe til med.
Når det rigtige valg er truffet, vil det også være starten på en helt ny periode i livet:
En periode som boligejer i Alanya ved den tyrkiske Middelhavskyst.
Formalia – vi klarer de administrative detaljer
Procedurerne ved køb af ejendom i Tyrkiet er forholdsvist ukomplicerede. Alligevel kan købet på ingen måde sammenlignes med et boligkøb i Danmark.
Enkelte formalia kræver købers tilstedeværelse, men ved hjælp af en fuldmagt kan de fleste formalia dog klares uden at køberen er tilstede. Med andre ord klarer vi de administrative detaljer, mens du kan fortsætte ferien og koncentrere dig om andre ting end papirarbejdet.
Fra købsaftalen er underskrevet og til den officielle overdragelse af skødet finder sted, går der typisk 8 uger. Rent praktisk og juridisk set har du dog ejerret over boligen, så snart købskontrakten er underskrevet.
At flytte ind – vi kan mere end du tror
At flytte ind er din chance for at sætte dit personlige præg på lejligheden. Det kan være alt fra nye gardiner eller ny sofagruppe over hårde hvidevarer til maling, stukluft og installation af klimaanlæg samt indkøb af bestik og porcelæn.
Her tager vi dig under armen og med til Alanyas bedste butikker, hvor vi vil sørge for, at du finder det, du søger efter.
Også ved både større og mindre ombygninger kommer vores lokalkendskab og erfaring fra boligmarkedet i Alanya dig til gode.
Måske skal væggen til gæsteværelset rives ned, og rummet inddrages i stuen? Eller badeværelset totalrenoveres? Vi samarbejder med et bredt udvalg af byens håndværkere, der arbejder med hvert sit speciale. Dette gør en eventuel ombygning nem for dig.
Efter købet – bo selv eller lej ud
At være husejer i Alanya betyder som regel en del ekstra rejseaktivitet. Hos 2Base findes medarbejdere med et stort og indgående kendskab til rejsebranchen, og til bureauerne hvor de bedste og billigste flybilletter findes – en viden, som vi gerne deler med vores kunder.
Skulle du have lyst til at leje din bolig ud og dermed få dækket de faste udgifter, er vi selvfølgelig også behjælpelige med det. Som kunde hos 2Base har du nemlig direkte og ubegrænset adgang til vores udlejningssektion – ganske uden ekstra omkostninger for dig. Som en af de eneste ejendomsmæglere i Alanya tager vi hverken provision eller faste gebyrer for at leje din bolig ud. Hele fortjenesten er således din og kun din.
Du får også automatisk vores 2BasePlus-pakke med i købet, og du kan dermed overlade opsyn med boligen, betaling af regninger med videre til os. Vær endelig ikke bange for at bruge os – heller ikke selvom dine ønsker skulle være lidt specielle. Vort netværk er stort, og vi kan således hjælpe dig med alt fra sprogskole og tyrkiske madlavningskurser til transport af kæledyr og meget, meget andet.



