|
||||||||
Alanyas områder i overblik
Påtænker du at købe bolig i Alanya eller omegn?Det vil ofte være ganske svært at skaffe sig et ordentligt overblik over den del af Alanya, som man ønsker at købe ejendom i.
Derfor vil vi fra 2Base i det følgende forsøge at give en god beskrivelse af de forskellige områder af byen, således at din beslutning om boligkøb forhåbentlig kan blive lidt lettere at tage.
1: Alanya Klippen
Alanya Klippen er et av de absolutt mest ettertraktede boligområder i Alanya by. Her kan du bo med Alanyas største attraksjon borgen som nabo, og samtidig ha en ubeskrivelig nydelig utsikt over byen, fjellene og de to pene strendene, fra din egen balkong.Bedre utsikt får man simpelt hen ikke!
Området er dessuten meget stille og fredelig, da trafikken er minimal, og man er hevet et godt stykke over byens øvrige nivå.
Alanya Klippen deler byen opp i en østlig og en vestlig del, og klippen er derfor byens absolutte sentrum. Så selv om man bor i høyden, er det allikevel kort avstand til alt.
Man kan enten ta bybussen ned, eller man kan gå trappene som er bygget inn i deler av klippeveggen. På denne måten kommer du direkte ned til shopping, byliv og øvrige aktiviteter.
Handikappede bør overveie dette området en ekstra gang, da det er mange trapper og nivåforskjeller her.
2: Alanya Centrum
Alanya Centrum er hjertet af Alanya by, og her er alting lige ved hånden. Det store handelsområde, også kaldet basaren, ligger således midt i centrum.Her findes også den lille havn og den smukke marina, hvor frokosten kan nydes fra en af de mange hyggelige restauranter.
Der er stor aktivitet og meget liv i denne del af byen, hvor restauranter og supermarkeder findes på praktisk talt hvert eneste gadehjørne.
Er man til grønne omgivelser, kan den nordlige del af bydelen anbefales. Her ligger helt nyanlagte arealer med blandt andet parker og legepladser, hvilket gør bydelen både smuk og børnevenlig.
3: Alanya Vest
Alanya Vest er en af de nyere bydele af Alanya.Derfor er byggeriet i bydelen af nyere dato, og der er samtidig ganske kort til den dejlige Kleopatrastrand, som er bydelens samlingspunkt. Her samles mange forskellige nationaliteter, hvilket giver en hyggelig stemning.
Et af byens største supermarkeder, Migros, ligger i bydelen, og der findes flere grønne arealer med legepladser til børnene.
Skulle man have lyst til en tur ind til centrum, foregår transporten meget nemt med de lokale bybusser, som kører cirka hvert tiende minut.
4: Alanya Nord
Alanya Nord tilbyder nem adgang til såvel de smukke Taurusbjerge som til byen. Alanya Nord er nemlig skellet imellem land og by.I den sydlige del af bydelen er man forholdsvist tæt på centrum, mens man i den nordlige del af bydelen kommer lidt væk fra den øvrige by, op til, blandt andet, det lokale tyrkiske byliv i de smukke Taurusbjerge.
Herfra har man en enestående udsigt udover Alanya og det øvrige opland. Der er desuden gode vandremuligheder i bjergene.
Bydelen egner sig godt for de, som ønsker en uforstyrret bolig med en flot udsigt og forholdsvist kort til både by og strand.
Det anbefales at leje bil eller scooter, idet den offentlige transport i specielt den mest nordlige del af bydelen endnu ikke er fuldt udbygget.
5: Alanya Øst
I forbindelse med Alanyas hurtige udvikling nogle år tilbage opstod den østlige del af byen. Bydelen er blevet bygget i umiddelbar forlængelse af Alanyas centrale del, og der er derfor ikke mere end fem minutters kørsel ind til centrum. Transporten kan med fordel foregå med en af de mange bybusser.Ved havet er bydelen præget af hotelbyggeri, mens det lidt længere inde i bydelen er det lokale tyrkiske liv, som præger bybilledet.
Bydelen ligger desuden lige ned til Øststranden, som er forholdsvist lavvandet og derfor meget børnevenlig, og som desuden tilbyder mange forskellige former for strand- og vandsportsaktiviteter.
6: Oba // 3 km øst fra Alanya centrum
Oba er en meget charmerende del af Alanya.Det karakteristiske for bydelen er uden tvivl det harmoniske og smukke miljø.
Der er virkelig blevet lagt vægt på at give bydelen en flot fremtoning, hvilket blandt andet ses på de brede fortove, de små torvepladser og de mange grønne områder, som præger bybilledet.
Nær Oba findes masser af skønne naturoplevelser, hvor blandt andet Dim-floden og dalen af samme navn ligger og venter blot et lille kvarters kørsel væk.
Oba har desuden rigtigt gode transportmuligheder i form af de lokale bybusser, og kørslen ind til centrum af Alanya tager cirka 10 minutter.
7: Kestel // 7 kilometer øst fra Alanya centrum
Kestel er en meget uforstyrret bydel, som er velegnet for de som ønsker megen fred og ro.De smukke, landlige omgivelser giver indtrykket af, at man faktisk lever på landet, men samtidig er man ikke særligt langt fra byen. Alanya centrum kan således nås på godt et kvarters tid med en af bybusserne.
Bydelen ligger ganske tæt på masser af dejlige naturoplevelser, og såvel Dimdalen som floden af samme navn ligger og venter ikke mere end 10-15 minutters kørsel væk.
Kestel er meget lokaltpræget, og mange falder for idyllen og den megen fred og ro.
8: Konakli // 10 kilometer vest fra Alanya centrum
Konakli er beliggende vest for Alanya, og er en nyopført bydel. Konakli ligger roligt og uforstyrret i smukke, landlige omgivelser, lige ned til Middelhavet.I bydelen findes en hel del store hotelbyggerier, men også megen lokal stemning, specielt i form af en hel del landbrug.
Konakli har desuden gode transportmuligheder til såvel Alanya som til lufthavnsbyen Antalya, idet kyst hovedvejen går lige igennem bydelen.
9: Cikcilli // 3 kilometer fra Alanya centrum
Cikcilli ligger i Oba, øst for Alanya centrum. Karakteristisk for Cikcilli er de grønne omgivelser og de mange små appelsinplantager som findes her, samt det faktum at området bærer præg af den lidt mere lokale tyrkiske hverdag.Cikcilli er et område under positiv udvikling, og der bygges mange flotte lejlighedskomplekser. Byggerierne, som er i gang her, er godt planlagt, hvilket giver luft mellem komplekserne og plads for nydelige parkområder.
I Cikcilli findes også Alanyas nye shoppingcenter, hvor der kommer både butikker og biograf.
Fra Cikcilli er der gode lokaltransportmuligheder ind til Alanya centrum og ned til Keykubat (øst) stranden er der kun 500-700 m.
Cikcilli er et fredfyldt område, perfekt for dig som ønsker at bo i stille og rolige omgivelser og samtidig have let adgang til Alanya by.
10: Tosmur // 4,5 kilometer fra Alanya centrum
En stille og rolig bydel øst for Alanya. Tosmur tilbyder landlige omgivelser, stilhed samt naturoplevelser for hele familien.Her bor du tæt på Dim Cay floden, som er en berømt turistattraktion. De lokale tyrkere har i mange år søgt tilflugt ved denne flod, når sommeren er blevet lidt for varm – dette gæres fordi flodens vand holder en konstant temperatur på kun 15 grader. Både lokalbefolkningen og turisterne indtager om sommeren de flydende pramme, der er placeret i floden, hvor de nyder den gode mad og et forfriskende bad i floden.
Den grønne natur i Tosmur kan også friste med lange vandreture op mod Taurusbjergene.
Tosmur har en smuk strand, og i området findes butikker og supermarkeder til dagligdagsindkøb.
Lokalbussen ind til Alanya by kører i dagtimerne hvert 5. minut.
11: Mahmutlar // 15 kilometer fra Alanya centrum
Flere og flere vælger Mahmutlar by til deres feriehjem. Mahmutlar tilbyder en rolig og afslappet atmosfære, grøn og nydelig natur, samt en lang strandpromenade. I centrum af Mahmutlar findes butikker, restauranter, barer, apoteker og supermarkeder. Byen er omgivet af store bananplantager og Taurusbjergkæden.Hver tirsdag og lørdag er der marked i Mahmutlar, og her kan man købe alt fra tøj og legetøj til friske frugter og orientalske krydderier.
Fra Mahmutlar til Alanya by er der gode lokalbusforbindelser.
Mahmutlar kan anbefales til dig, som ønsker at holde ferie i stille og rolige omgivelser, omgivet af smuk og grøn natur.
12: Kargicak // 15 kilometer øst for Alanya
Kargicak ligger 15 km øst for Alanya by, og er i den seneste tid blevet et populært område for turister og boligkøbere. Kargicak kan friste med sin nydelige strandlinje og et imponerende grønt landskab.Kargicak har et lille lokalt centrum, og her finder man små dagligvarebutikker, restauranter og barer.
I Kargicak ligger en del større villaparker og boligkomplekser.
Turen ind til Alanya by med lokalbus tager ca. 20 minutter.
13: Demirtas // 25 kilometer øst for Alanya
Er et område med en udpræget lokal atmosfære. Her findes ingen store turisthoteller, men derimod et smukt strandområde, og den totale stilhed gør, at man let finder både fred og ro her.Demirtas har dejlige naturområder, og her driver de lokale tyrkere deres jordbrug.
Vil man ud at vandre i skov og bjerge, har man let adgang til Taurusbjergene.
Indkøb gøres ved den lokale landhandel eller de små kiosker.
Der er gode transportmuligheder ind til Alanya med lokalbussen, og turen tager ca. 40 min.
14: Avsallar // 20 kilometer vest for Alanya
Avsallar er en ferieby, som er berømt for at have en af Sydtyrkiets allerbedste sandstrande. Stranden har meget fint sand, og er desuden yderst børnevenlig.De mange store hoteller har i høj grad øget standarden, så der nu findes masser af butikker og restauranter i området.
Der er stadig mange skønne og grønne områder, hvor der er mulighed for at have en picnic og nyde naturen når den er bedst.



