|
||||||||
Føl dig tryg i Alanya
Tyrkiet ligger på den lille tektoniske plade, som hedder den anatolske plade, og landet er beliggende i et område med en relativt høj seismisk aktivitet. Grunden til dette er, at landet er presset ind imellem tre store tektoniske plader: Den nord-gående afrikanske og arabiske plade mod syd, og den syd-gående eurasiske plade mod nord.Bevægelsen i disse tre plader gør, at den anatolske plade bliver skubbet mod vest, ind i Ægæerhavet. Disse bevægelser bevirker, at der skabes ulige strukturer på grænserne af pladerne, hvilket igen gør, at der skabes seismisk aktivitet i Tyrkiet.
Når det gælder seismisk aktivitet, er Tyrkiet inddelt i fem forskellige zoner. Heraf har zone 1 den højeste seismiske aktivitet, mens zone 5 har den laveste aktivitet. Alanya ligger i en zone 4, og byen og dens omgivelser er derfor ikke i fare for store jordskælv.
Laver sikre bygninger
For at kunne lave jordskælvssikre bygninger, er bygherren nødt til at være opmærksom på bygningens naturlige vibrationer. Jordskælv skaber nemlig sidelæns belastninger, og for at kunne minimere mængden af skader, laver bygherren meget stive vandrette diagrammer, såsom gulve eller tag.Disse stive, vandrette strukturer kan nemlig dele de sidelæns belastninger fra jordskælvet igennem de lodrette strukturer, såsom søjler, bjælker og vægge, som leder de sidelæns belastninger helt ned i grunden.
På trods af Alanyas beliggenhed i et område med en relativt lav seismisk aktivitet, er det alligevel påbudt at erhverve sig en boligforsikring, som også dækker eventuelle skader forvoldt af jordskælv.



